Bonifacius (ca. 674-754) er en nøglefigur i skabelsen af det kristne Europa, hvis eksistens krævede hårdt arbejde og i Bonifacius’ tilfælde en martyrdød i Frisien. Han begyndte livet i England, hvor hans navn var Wilfrid, og som ung blev han hengiven til lærdom og klosterliv. Men i begyndelsen af 30’erne tog Wilfrid som missionær til Det europæiske kontinent, hvor han ændrede sit navn til Bonifacius (den der laver gode ting) for at virke mere tilgængelig for sit publikum, men mødte hård modstand fra frisernes hedenskab. Den frankiske kirke som Bonifacius mødte var indelukket og ikke interesseret i missionsarbejde, men han tog til Rom for at bede paven om hans velsignelse til fortsat mission i Nordeuropa. Pave Gregor 2. gav tilladelsen. Missionsmarken var hvad vi i dag kalder Tyskland,og senere fik Bonifacius titlen, Tysklands Apostel. Bonifacius er vigtig i en dansk sammenhæng, fordi han forbandt Nord- og Sydeuropa og skabte kontakter mellem Rom og Tyskland. Han søgte reform og undervisning for folket og skabte grundlaget for det nye kristne Europa, som blev til under Karl den store.
