Gå til produktoplysninger
Ikke på lager. 2-3 dages ekstra leveringstid.
1 af 1

DET SVENSKE EKSPERIMENT

DET SVENSKE EKSPERIMENT

Johan Varning Bendtsen

Hæftet

Sverige topper alle de rigtige lister: Et dukseland, når det kommer til demokrati, ligestilling og frihed. Og alligevel betragter mange udviklingen i landet med en tiltagende skepsis. Hvorfor?

Mens tilhængerne stædigt holder fast i fortællingen om det humanistiske fyrtårn med de åbne hjerter og smukke idealer, ser kritikerne i stedet et land, hvor gode intentioner er endt i parallelsamfund, statssanktioneret identitetspolitik og en offentlig debat, hvor der ikke er plads til den ærlighed, problemerne skriger på.


I Olof Palmes velmagtsdage inspirerede den blågule moralske stormagt til en bedre verden. I dag er ’svenske tilstande’ det mest effektive slagord, når udenlandske magthavere skal pege på, hvad de i hvert fald ikke ønsker sig i egen baghave.


Det store spørgsmål forud for det svenske skæbnevalg i september er derfor, hvor slemt det egentlig står til hinsidan: Er Sverige vitterligt et land i opløsning? Og hvis foregangslandet er på vej til at blive skræmmebillede, hvordan er det så sket? Og kan udviklingen vendes?


”Det svenske eksperiment” er et moderne Sverige-portræt, der både nysgerrigt og kritisk, zoomer ind på fronterne i et land under voldsom forandring og undervejs spørger: Hvad kan vi lære af svenskerne? Og hvad skal vi for alt i verden undgå at gøre dem efter?


Johan Varning Bendtsen er født i 1990, og er uddannet i journalistik samt politik & administration fra Roskilde Universitet. Han har en fortid på Politiken og DR, og har siden 2019 været ansat som Skandinavien-reporter på Kristeligt Dagblad. Han optræder jævnligt i radio og tv med analyser af skandinaviske forhold.  


PRODUKT INFORMATION

SKU: 9788712068099

Udgivelsesdato:

Ikke på lager, men kan hjemskaffes

Normalpris 249,95 DKK
Normalpris 249,95 DKK Udsalgspris 249,95 DKK
Se komplette oplysninger