”HVAD ER DER NU?” råbte Minna ind i samtaleanlægget.
”Jeg er altså tørstig,” gentog fru Hall.
”ER DU TØRSTIG? SÅ ÅBN MUNDEN, SÅ SKAL JEG SPYTTE DIG I HALSEN.”
Kaldet blev afbrudt, og der lød høj latter.
Det var den udtalelse, Johs hørte fra personalestuen, kort efter han var flyttet ind på plejehjemmet.
Det var der, han skulle være i en alder af blot 54 år.
Der er mange skæbner i bygningen de kaldte plejehjem. Sorg, rædsler, traumer, humor, venskaber og fjendskaber foldede sig ud i institutionens indre liv.
Hvad kan der ske, når vi mennesker efter et langt liv placeres på plejehjem mellem mennesker, vi ikke selv har valgt at bo sammen med?
