Fra tiden omkring VM i fodbold i 1982 til lige efter Murens Fald i 1989 følger vi gennem ti noveller drengen Mikkels op- og nedture med sin familie og venner, fra han er 9, til han er 16 år gammel.
Novellerne foregår i en forstad til København, hvor Mikkel i løbet af sine drengeår får nogle følelsesmæssige chok, bl.a. da moren aborterer, en skilsmisse truer, og senere da han bliver taget i at stjæle.
Vi kommer også med Mikkel og familien på fugletur i Nordnorge og på nudistlejr i det forhenværende Jugoslavien.
Novellerne kan læses hver for sig, men danner tilsammen et overordnet forløb.