Sammen med nogle få andre "sidste mennesker" i en lille by et sted, der kunne være Vestsjælland, omgivet af udtørrede søer og døde skove, lever en dreng og hans ene forælder. Vi følger deres liv, det daglige forsøg på at finde vand og trække vejret, lytter til deres enkle samtaler og ser med deres blik de sidste fugle falde fra de udbrændte træer, og flygtningene, der hver dag passerer tavse gennem den lille by på vej nordpå mod bjergene hinsides havet, hvor håbet og fremtiden ifølge rygtet endnu findes. Romanen er en stille fortælling af poetisk og paradoksal skønhed, et maleri af den verden og det liv "Efter Tiden", der venter vores børn.
