En antik kunsthistorie består af de tekster fra Plinius den Ældres Naturhistorie, der behandler græsk og romersk skulptur, malerkunst og arkitektur. De er skrevet omkring år 78 og udgør dermed verdens ældste kunsthistorie, som her for første gang udgives i sin helhed på dansk. Plinius’ stoiske, filosofiske udgangspunkt var Naturen, og at mennesket, og dets frembringelser, var underlagt denne. Det betyder fx, at han skriver om berømte værker og kunstnere inden for bronzeskulptur i den bog, der handler om metaller, og om marmorskulptur, når han skriver om stenarter. Pga. denne systematik indeholder bogen også en mængde andre oplysninger, som man ikke ville forvente at finde i en kunsthistorie; hvem ville fx tro, at malepigmentet melinum også kunne bruges som hårfjerningsmiddel?Ikke desto mindre indeholder værket de eneste systematiske lister over kunstnere og kunstværker, som vi har bevaret fra antikken og er således en enestående kilde til vores viden om græsk og romersk kunst – og værket dannede skole. Naturhistorien blev læst flittigt i renæssancen og har præget kunsthistorien helt op til i dag.
