Hvad gør man, når ens kæreste begynder at snakke om børn og ægteskab, og man slet ikke føler sig klar til den slags? Hvad med alt det, man risikerer at gå glip af? Hvordan ved man, om man er blevet voksen, og om man overhovedet har fundet den rigtige? Og var det virkelig nødvendigt at rejse halvdelen af Australien rundt for at finde svarene?
