I marts 2021 er det ti år siden, at en gigantisk tsunami skyllede ind over et atomkraftværk ved Fukushima i det nordøstlige Japan. Strømmen blev afbrudt, tre reaktorer nedsmeltede, og ingen ved den dag i dag, hvordan den livsfarlige blanding af murbrokker og nedsmeltet brændstof under reaktorerne vil blive uskadeliggjort for eftertiden. Det var verdenshistoriens næststørste atomkraft-katastrofe, og siden er Fukushima blevet kendt i hele verden som navnet på en katastrofe.
Det er synd og skam, for Fukushima er så meget andet og mere end det. Fukushima er Japans tredjestørste amt i geografisk udstrækning. Det har en fabelagtig og farverig natur med lokkende grønne bjerge og fristende varme kilder. Det har en fascinerende historie, ofte i opposition til den centrale magt i Tokyo, og det har givet Fukushima et ry for at være de ægte samuraiers sidste bastion i Japan. Det har i årevis været det øvrige Japans spisekammer, det er rigt på ris, frugter, fisk og svampe. Og det er kendt for at producere Japans allerbedste sake, risvin.
