I en række essays tager Sven Ove Gade læseren med på en guidede tur i den danske efterkrigshistorie. Det vil sige, det starter i barndomshjemmet i Fredericia, i en gård midt i byen, hvor besættelsen og samarbejdspolitikken bliver det kritiske omdrejningspunkt. Gade hævder, at det manglende retsopgør med politikerne, der havde ansvaret for samarbejdspolitikken, så at sige er blevet et ar på folkesjælen, og at det har præget alle vigtige beslutninger siden: Den haltende tilslutning til NATO, det manipulerede medlemskab af EF og siden EU, den ukritiske accept af velfærdsstaten med den ukontrollerede vækst i de offentlige ydelser og sidst men ikke mindst: den multikulturelle ophævelse af Danmark som en egentlig nationalstat.
