En tidlig forårsdag går Ida, Max og Jock ned til deressærlige plet ved Rønnebækken. Jock synes, han kan se odderspor ved bredden, og børnene kravler ud på isen for at se efter. Pludselig lyder der et knæk. Isflagen løsner sig og begynder at flyde ned ad åen. De kan ikke komme i land, men driver bare videre og videre, helt ud på det åbne hav, hvor der kun er vand og is, så langt øjet rækker. Og til sidst kun is.
"Isrejsen" er en smukt illustreret billedbog inspireret af fortidens polarekspeditioner. En fortælling fuld af sne, nordlys, dåsemad, hjemve, pingviner og mørkt vand. Tre børn vover sig ud på et eventyr i en verden af is, og den stilfærdige historie drives frem med en Lindgrensk lethed. Teksten suppleres af flotte illustrationer lavet af Anna-Clara Tidholm.
"Isrejsen" er skrevet af Thomas Tidholm og oversat til dansk af Lisette Agerbo Holm.