Jytte Nielsen skrev i 2005 en kalenderbog om sin barndoms jul til sine børnebørn. Julekalenderen er udgivet af Lemvig Museum. Den er blevet brugt i flere undervisningsforløb for skolebørn på Lemvig Museum, hvor Jytte Nielsen også selv har været med og har fortalt om julen på Lemvigegnen i 1940'erne. Bogen er med illustrationer af tegneren Christoffer Hammer.