Margit snakker ret meget. Tit hører jeg godt efter i starten, men så begynder der at ske ting på det hvide papir i bøgerne. Der dukker skygger frem. De bliver skarpere, får facon, kontur. De får arme og ben. De fleste har hjelme på. Vikingehjelme, ridderhjelme, samuraihjelme.
Samuraierne sniger sig rundt i kanten af papiret, stopper op før et hjørne og kigger sig for, inden de runder hjørnet og sniger sig videre. Vikingerne bevæger sig rundt mellem bogstaverne på siden og skærer halsen over på de bogstaver, der hæver sig over de andre.
De røde bogstaver klarer sig, de blå falder på stribe. Ridderne pløjer til gengæld tværs over siden på skyggeheste, der moser alle bogstaverne til klatter som udsmattede myrer.
Gitte Herdin (f. 1972) debuterer med en hyldest til den fantastiske verden, der gemmer sig bag vores tanker og sanser, samt en hyldest til og respekt for barndommen.
