Nemo modtager en mystisk pakke, hvor der med store bogstaver står: MÅ IKKE ÅBNES. Og Nemo … ja, han åbner selvfølgelig pakken.
Heldigvis indeholder pakken kun et lille yeti-lignende plysmonster, og hvor bidsk kan en tøjbamse egentlig være? Altså medmindre den bliver levende og vokser faretruende hurtigt … Med hjælp fra sine venner må Nemo nu forsøge at skjule yetien, men hvordan gør man lige det?
Og kan man sende en pakke retur, man aldrig skulle have åbnet?