Stofferne er ved at blive en ny normal for unge mennesker, der ubekymret tager dem hver weekend. De er alle vegne, nemme at få fat på og misbruget er ofte usynligt for selv den nærmeste familie. Indtil det griber om sig. Og hvad gør man så?
Julius Mygind Mühlhausen og Magnus Trampe Broch har prøvet det. De passede skole og venner, men kæmpede samtidig med et stigende weekendmisbrug af henholdsvis hash, MDMA og kokain.
I Mit barn tager ikke stoffer – jeg har spurgt … fortæller Julius, Magnus og deres mødre fra hver sin vinkel om den svære tid, hvor stofferne fyldte alt for drengene. Om deres kamp for at blive fri af misbruget, og om angsten og tungsindet, der fulgte med. Om at finde hjem til sig selv igen og om styrken til at sige ”Nej tak.”
Bogen er skrevet for at give viden, håb og støtte til de mange unge og deres forældre, som står i en svær situation og forholder sig helt konkret og uden tabuer til den virkelighed med stoffer, som de unge og deres forældre står i.
