Det er ikke kun store bodybuildere, der er på steroider. Også helt almindelige unge mænd kombinerer styrketræning i fitnesscentret med brug af doping. Motionsdoping handler om, hvordan og hvorfor især unge mænd tager anabole steroider for at få større muskelmasse – og den eftertragtede muskuløse krop. Bogen ønsker at forstå den moderne optagethed af den ideelle krop, undersøger koblingen mellem muskler, maskulinitet og identitet og beskriver de typer, der skyder genvej til en muskuløs krop ved at tage præstationsfremmende stoffer.