I slutningen af 1920’erne iværksatte Stalin kollektiviseringen af landbruget i Sovjetunionen og tvang dermed millioner af bønder væk fra deres jord. Planen skulle have ført til en gennemgribende modernisering og stigende produktion, men endte hurtigt i den mest katastrofale hungersnød i europæisk historie. Mindst fem millioner mennesker døde på få år. Hungersnøden fulgte oven på et årti, hvor indlemmelsen af de ukrainske provinser i Sovjetunionen havde forarmet og splittet befolkningen. Efter flere bondeoprør var landet en ustabil region i Stalins øjne, og sultkatastrofen blev en anledning til at udradere den ukrainske landbefolkning. Med sit banebrydende nye værk påviser Anne Applebaum, hvordan op mod tre millioner af disse ofre ikke led døden på grund af dårlige politiske beslutninger, men fordi staten aktivt ønskede det. Gennem et væld af kilder afslører hun en af det 20. århundredes største forbrydelser – fra de kyniske beslutninger træffes i Kreml til bøndernes desperate og grufulde forsøg på at overleve i Ukraine. Samtidig trækker hun linjer fra hungersnøden til vore dage, hvor Ukraines selvstændighed igen er et politisk emne i Moskva, mens diskussioner om folkedrab, sikkerhed og ukrainsk identitet splitter de to naboer.
