Preben Kok er sygehuspræst og sjælesørger i grænselandet mellem liv og død. I Skæld ud på Gud fortæller han om sit arbejde og sin tro. Med troen som udgangspunkt tager Preben Kok livtag med parforhold, skyld, magtesløshed, stress og illusionen om det perfekte menneske. Han giver mennesker i krise mulighed for at dele ansvaret og sorgen med Gud, når livet gør ondt og meningen hører op.