Som 21-a°rig bliver Eva udsat for et overgreb. Et overgreb, hun forsøger at fortrænge, men som bider sig fast i hendes krop. Da det først mange a°r senere ga°r op for hende, at der kan være en forbindelse imellem de muskelspændinger, hun dagligt tynges af, og det gamle ubearbejdede traume, tvinger det hende til at forholde sig til alt det, hun helst vil glemme. For hvis hendes krop virkelig er fanget i et gammelt traume, hvordan slipper hun den sa° fri? Hvordan overbeviser hun den om, at den ikke længere er i fare?
Svarene pa° de spørgsma°l viser sig at ligge i bevægelser – ikke hvilke som helst, men bevægelser der aktiverer og stimulerer muskelgrupper, bindevævet og forbindelsen imellem kroppen og sjælen.
Flere forskere peger pa°, at traumer og længerevarende stress sætter sig i kroppen som fastfrossen energi og noget tyder pa°, at traumer er langt mere udbredte, end vi ga°r og tror. For i modsætning til vores vante forestilling, behøver traumer nemlig ikke kun at udspringe fra krig, vold, ulykker eller naturkatastrofer. Faktisk kan traumer opsta° pa° baggrund af hændelser, de fleste af os kategoriserer som almindelige hverdagsoplevelser. Og de kan sætte dybe spor.
