Spadsereturen (1917) er en historie hvor man betages af det forførende sprog, den sprudlende glæde og de umiddelbare sansninger der dvæler forelsket ved små detaljer som normalt bliver overset. Henrykkelsen over en udstilling i et butiksvindue, glæden ved to børn der leger stille, fornøjelsen ved en samtale med en høflig bankmand, eller betagelsen af sollyset, der stråler ned gennem trætoppene i en fredfyldt skov.
Det er på mange måder en enkel fortælling. Vi følger fortælleren og lader os føre gennem hans møder med andre mennesker og verden omkring ham. Men Walsers ord og beskrivelser er langt fra enkle, og de åbner en charmerende og vidunderlig verden fremkaldt af hans fortryllende sproglige sans.
