Spis mere plantebaseret er en forskningsbaseret gennemgang af sundhedsfordelene ved at spise flere grøntsager, frugter, fuldkorn, bælgfrugter, nødder og frø. De plantebaserede fødevarer er uundværlige i kosten, blandt andet fordi de er sprængfyldte med sundhedsfremmende stoffer som fx antioxidanter, plantestoffer og kostfibre. I bogen kan man læse om den fascinerende indflydelse en mere plantebaseret kost har pa° alt fra tarmbakterier og aldring til sygdomme som type 2-diabetes, hjerte- kar-sygdom og visse kræftformer.
Bogen er opdelt i først en detaljeret vidensdel og dernæst en hjælpsom praksisdel. Den sidste del indeholder alt, man bør vide, hvis man gerne vil i gang med en mere plantebaseret kost – og det vil man, hvis man har læst første del af bogen.