Sten og stjerner er den første, større danske fremstilling om arkæoastronomi, som er én af arkæologiens mest fascinerende discipliner. Arkæoastronomien beskæftiger sig, som navnet antyder, med tidligere tiders forestillinger og praksis vedrørende himlen – især i forhistorisk tid. Den baserer sig bl.a. på den antagelse, at mange af forhistoriens anlæg, såsom stenrækker og storstensgrave, blev orienteret mod himmellegemers særlige op- og nedgange – f.eks. Solens op- og nedgange ved solhverv. Opmærksomheden er også rettet mod særlige oldtidsgenstande og den billedverden, der er overleveret os i form af helleristninger og indridsede billeder på redskaber m.m. Sten og stjerner indledes med en beskrivelse af arkæoastronomiens historie, principper og arbejdsmetoder. I resten af bogen præsenteres en perlerække af oldtidsanlæg og andre vigtige fund – først og fremmest europæiske, også en række danske, med afstikkere til Ægypten og USA. Læseren vil bl.a. møde Stonehenge i Sydengland, den irske jættestue Newgrange, Himmelskiven fra Nebra i Tyskland, Solvognen fra Danmark og de imponerende storstensanlæg, Anta’erne, på Den Iberiske Halvø. Bogen rummer over 100 illustrationer, heraf mange gundplaner megalitanlæg med mulige astronomiske sigtelinjer indtegnet.
