”Jeg har et motto for alt, hvad jeg skriver: At tale oprigtigt om livet og altid forsøge at tilføre en lille smule håb. Aldrig det ene uden det andet. Oprigtigheden og håbet er hinandens forudsætninger og er begge en del af skribentens ansvar. Man ved aldrig, hvor teksten lander; man ved ikke, hvordan læserens liv ser ud, når teksten bliver læst. Netop dér udfordres jeg mest, netop dér finder jeg min opgave særligt betydningsfuld: At mødes i tilværelsens mørke, og hvis det er muligt: sætte ord på det svære og sammen tro på, at det vil lysne. Engang imellem tænker jeg, at det er håbet, der er min arbejdsgiver, og lyset, jeg er ansvarlig overfor.”
