JYLLANDS-POSTEN MOD RESTEN AF VERDEN

Det seneste kvarte århundrede er uden overdrivelse en af de mest dramatiske og begivenhedsrige perioder i Morgenavisen Jyllands-Postens historie.

Da Jørgen Ejbøl i 1993 blev ansat som ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Jyllands-Posten, kom han til en avis, der var mærket af tumultariske år på chefgangen, lav intern moral, lavvande i pengekassen og ikke mindst en avis, der var alvorligt truet af Det Berlingske Officins mange jyske besiddelser og alliancer.

Sammen med fondsformanden Asger Nørgaard Larsen satte Ejbøl kontant ind med både intern oprustning og ekstern krig for at ”bombe Berlingeren tilbage til hovedstadsområdet”, og Jyllands-Posten fik – ikke uden skrammer – brudt den Berlingske offensiv. I kølvandet indgik avisen i 2003 i danmarkshistoriens største bladhusfusion, JP/Politikens Hus, som i dag er landets største mediehus.

I 2005 bragte Jyllands-Posten 12 tegninger af Muhammed, da avisen ville teste graden af selvcensur hos danske bladtegnere. Det blev anledningen til en global krise, hvor danske ambassader blev brændt af, hvor Jyllands-Postens hovedkvarter i Viby og København på grund af håndgribelige trusler blev terrorsikret, og hvor den danske regering kom under voldsomt pres.