KRØYER OG PARIS

’Lysets elsker’ kaldte en fransk kritiker i 1912 den store danske maler Peder Severin Krøyer, der i mere end to årtier havde nær tilknytning til den franske kunstscene. Krøyer kom første gang til Paris i 1877, og hans mange breve fortæller om, hvilken betydning den franske kunst havde ikke blot for Krøyers egen udvikling som maler, men også for kunstnerkolonien i Skagen og dansk kunsthistorie.

I Krøyer og Paris. Franske forbindelser og nordiske toner beskriver de to kunsthistorikere Mette Harbo Lehmann og Dominique Lobstein Krøyers kunstneriske udvikling fra akademiets guldaldertradition til naturalismen og det moderne gennembrud. De viser, hvordan inspirationen fra Frankrig kan spores i hans maleteknik og i friluftsmalerierne fra Skagen og peger på, hvordan den franske naturalisme satte sig spor i Krøyers særlige stil.