LIVET PÅ TRØJBORG

 I dag er Trøjborg blevet en hyggelig oase, der ofte går under kælenavnet “en by i byen”. Kaffebarer popper op, selv i den gamle Børnenes Kontor-pølsevogn. Paladsteatret hedder nu Nordisk Film Biografer Trøjborg og er den eneste biograf udenfor midtbyen. Sporvognene skærer sig ikke længere ned igennem Tordenskjoldsgade, men letbanen kører langs Trøjborgs udkanter. De studerende fra universitetet er overalt i gadebilledet, og de nu knap så børnerige familier sender deres små poder i kvarterets børnehaver, inden en matrikel med plads til en havetrampolin måske trækker dem væk fra søheltenes rødstenskarreer. Der er stor udskiftning på Trøjborg, og har man boet bare et par år på bakken står den tid for de fleste i et særligt gyldent lys. Man bliver som beboer forkælet af bydelens varme og betagende sjæl.

En bog om et sted, der engang blot var græsningsareal for kreaturer. Som senere blev et arbejderkvarter og havde ry for at være fyldt med ballademagere og småkriminelle. Omkring år 1900 planlagde man bebyggelse oppe på “bjerget”, så arbejderne fra petroleumsfabrikken, håndværkere og fiskere kunne få nogle ordentlige, ydmyge boliger. Den vellidte borgmester Bernhardt Jensen boede i Niels Juels Gade som barn og skriver et sted: "Der handledes med petroleum hos Petrea på den anden side af gaden. Hun tappede det af i kælderen; men desværre hang der så meget ved hendes fingre, at det brød, hun også handlede med, fik en umiskendelig petroleumssmag".

Ønsket med denne bog er at skabe et portræt af Trøjborg gennem en potpourri af de mennesker, der bor og har boet her, og hylde denne charmerende nordlige bydel som er nabo til Aarhusbugten, Nordre Kirkegaard, universitetet og ikke mindst skoven, som enhver trøjborgenser vil sværge tilhører Trøjborg.