MAGTFULD GENNEM RIGET

Igennem 700 år – fra omkring 960 til 1660 – drog de danske konger magtfuldt igennem riget for at iscenesætte og legemliggøre rigsstyret, for at overvåge retsplejen og lokaladministrationen, for at oppebære og udnytte rigets ressourcer, for at forny og sikre loyalitetsforholdet til lensmænd og fogeder, men også for at udbrede beskyttelse og gavmild nåde over for den menige befolkning.Kongemagtens styrke beroede på den værdige synlighed, på magtens personlige fremtræden over for folket, således som den netop manifesterede sig på kongens evige rejse rundt i landet. Rejsekongedømmet var simpelthen det uundværlige bindemiddel til rigets sammenhængskraft, selve fundamentet for kongemagtens udøvelse.
En undersøgelse af rejsekongedømmets væsen bliver dermed af stor betydning for forståelsen af samfundsudviklingen igennem århundreder. Indtil enevælden i 1660 cementerede en ny fase, hvor den centraliserede, stationære statsmagt evnede at administrere og styre landet fra en fast etableret hovedstad.