NÅR HIMLEN VÆLTER

Marinas mor var som ung en glad og festlig kvinde, indtil hun giftede sig med djævelen. Marina kom aldrig til at opleve sin mors kærlighed. Hun oplevede voldsom smerte og svigt, som hendes mor uden at angre tog med sig i graven den sommerdag, hvor hun gik bort. At hun gjorde sit barn så meget fortræd, stod aldrig til at ændre. Hun havde gjort sin lille datter ren efter sin mands svineri. Trods dette blev den lille pige et helt menneske igen. Med sin mors hænder ætset fast på pigens krop.         

Uddrag af bogen 
Jeg var ligeglad. 
Kold og kynisk. 
Hvorfor rummede jeg så meget had? 
Jeg tillod alt, fordi jeg var ligeglad.
Ligeglad og følelseskold. 
Jeg følte ikke, at jeg var faldet for den forkerte mand. 
Det grove menneske, som Marina kom til at hade så voldsomt. 
Men ham som JEG elskede. 
Men selv om det var ham,  
der voldtog hende,  
da hun var lille pige,  
var det faktisk mig,  
hun følte mest afsky for. 
Hun ønskede mig ikke. 
Og jeg ønskede ikke hende. 
Der boede ingen kærlighed i vores hjem.
Kun kolde følelser.