UENO STATION PARKUDGANGEN

Engang troede jeg, at livet var som en bog, hvor man slår op på første side, og så følger den næste side og den næste side helt af sig selv, indtil man når til den sidste. Men livet er ikke som fortællingen i en bog. Selvom ordene står på rad og række, og selvom siderne er nummererede, er der ingen logisk rækkefølge. Og selvom der er en slutning, er det ikke slut.
Noget bliver tilbage …
Som de efterladte træer på en grund, hvor det forfaldne hus er revet ned ...
Som vandet i en vase, hvor de visne blomster er fjernet …
Noget blev tilbage.